09C. Foreign extra stout

OG : 1.057 – 1.076
FG : 1.011 – 1.018
ABV : 6.1% – 8.0%
IBU : 30 – 70
EBC : ≥ 80

Beskrivelse :
En kraftigere udgave af enten dry eller sweet stout, oprindeligt brygget med henblik på eksport til de tropiske markeder.
Aroma :
Middel til kraftig ristet maltaroma som kan have karakter af lakrids, mørk chokolade, karamel eller brun farin. Fraværende til svag humlearoma. Svag til middel niveau af frugtestere, der kan have karakter af tørret frugt. Fraværende til svagt niveau af vinøs alkohol, som ikke må virke sprittet. DMS og diacetyl må ikke forekomme.
Udseende:
Brunsort til sort. Middel til kraftigt, holdbart skum, der er hvidt til cremefarvet. Klar til let tåget.
Smag:
Middel til kraftig ristet maltsmag, som kan have karakter af lakrids, mørk chokolade, karamel eller brun farin. Både søde og mere tørre eksempler findes. Middel til kraftig humlebitterhed. Humlesmag bemærkes ikke. Kraftigt ristet eller brændt eftersmag.
Krop:
Medium til fyldig krop. Medium karbonering.
Eksempler:
Guinness Foreign Extra Stout, Guinness Special Export, Lion Stout (Sri Lanka)