13E. Andre tilsætninger

OG : ≥ 1.000
FG : ≥ 1.000
ABV : ≥ 0.0%
IBU : ≥ 0
EBC : ≥ 0

Beskrivelse :
Øl med harmonisk tilsætninger (f.eks. kaffe, chokolade, honning og hyldeblomst), der falder uden for frugt, grøntsager, krydderier, krydderurter, træ og røg; eller som kombinerer flere typer tilsætninger. Malt, humle og gær er ikke at betragte som tilsætning. Øllet skal være domineret af en klassisk stilart og i konkurrencer skal både stilart og tilsætning angives. Bemærk at de kommercielle bryggerier, og dermed eksemplerne sjældent går efter at ramme en specifik grundlæggende stilart. Juleøl hvor f.eks. appelsinskal indgår sammen med krydderier hører til i stilarten krydret øl.
Aroma :
Øllet skal følge den grundlæggende stilart. Den eller de valgte tilsætninger skal bemærkes, men samtidig være i harmoni med øllet. Bemærk at forskellige tilsætninger kan være mere eller mindre markante i deres karakter.
Udseende:
Farve og skum skal følge den grundlæggende øltype, men den valgte tilsætning kan afspejles.
Smag:
Øllet skal følge den grundlæggende stilart. Den eller de valgte tilsætninger skal bemærkes, men samtidig være i harmoni med øllet. Bemærk at forskellige tilsætninger kan være mere eller mindre markante i deres karakter.
Krop:
Krop og karbonering skal følge den grundlæggende stilart.
Eksempler:
Mikkeller Beer Geek Brunch (Imperial stout med kaffe), Fraoch Heather Ale (Engelsk pale ale med lyng), Youngs Double Chocolate Stout (Sweet stout med chokolade), Svaneke Liquorish Stout (Sweet stout med lakrids)