04A. Engelsk Ordinary Bitter

OG : 1.033 – 1.039
FG : 1.006 – 1.012
ABV : 3.0% – 3.9%
IBU : 20 – 40
EBC : 15 – 30

Beskrivelse :
Den mildeste af de lyse engelske ales. Kendetegnet ved balance mellem malt, engelsk humle og frugtestere. De tre typer Engelsk Bitter har de fleste karaktertræk til fælles, bortset fra styrken. Derfor vil et stilartseksempel i den ene type også give et godt indtryk af hvordan de to andre typer skal smage.
Aroma :
Svag til middel maltaroma, med karakter af toffee, karamel, kiks og lyst brød. Svag til middel, engelsk humlearoma, der kan beskrives som græs, blomster og harpiks/fyrrenåle. Svag til middel niveau af frugtestere. Fraværende til svagt niveau af diacetyl. DMS må ikke forekomme.
Udseende:
Lys ravfarvet til kobberfarvet. Svag til kraftigt skum. Klar til let tåget.
Smag:
Svag til middel maltsmag, med karakter af toffee, karamel, kiks og lyst brød. Middel til kraftig humlesmag og -bitterhed.
Krop:
Let til medium krop. Lav karbonering.
Eksempler:
Fullers Chiswick Bitter, Cains IPA,Jennings Lakeland Bitter.