Øl lavet af smeltet indlandsis

Under et besøg på Ølfabrikken var jeg så heldig at møde et par gutter fra Greenland Brewhouse, et helt nyt bryggeri i sydgrønland.

Pudsigt nok kommer øllet ikke på det grønlandske marked til at starte med, og HVIS det kommer ud til grønlandske forbrugere, så bliver det kun som fadøl. Salik Hard og Rasmus Broge fortalte at det er på grund af at Grønland har et meget monopoliseret returflaskesystem, som kun accepterer én slags flasker, og dem har et tapperi eneret på.

Øllet er brygget på smeltet indlandsis, og det er jo ret specielt. Jeg har i hvert fald ikke set det andre steder. Ifølge bryggeriet er vandet mindst to tusind år gammelt og fuldkommen fri for mineraler og forurening. Jeg gætter på at mineraler skal tilføjes vandet, for at ramme den rigtige smag.

Greenland Brewhouses er placeret i Narsaq, og lagres i tanke på vej til Tyskland, hvor det tappes og sendes til Danmark. Til dem er under sig over hvorfor bryggeriet lige ligger i Grønland kom svaret promte fra Salik: -”Fordi jeg bor i Grønland, og hvis jeg placerede det i fx Danmark, ville det jo ikke være et grønlandsk bryggeri.”

Indtil videre er det blevet til en brown ale og en pale ale, og i skrivende stund er produkterne ved at finde vej til flere og flere danske ølbutikker.

Hvis Rasmus virker bekendt for os Københavnere er det fordi han havde den hedengangne Cafe Grif, der bragte os spændende øl tidligt i den danske ølrevolution.

Måske kunne du være interesseret i...