06E. New England IPA

OG : 1.050 – 1.080
FG : 1.010 – 1.018
ABV : 5.0% – 8.5%
IBU : 20 – 50
EBC : 7 – 20

Beskrivelse :
En tåget pale ale med kraftig frugtig karakter, uden den typiske bitterhed, som forbindes med IPA. Stilarten og eksemplerne bør nydes så friske som muligt.
Aroma :
Svag maltaroma, med karakter af brød eller korn. Kraftig humlearoma med karakter af tropiske frugter (f.eks. abrikos, fersken, ananas, mango) og citrus (f.eks. appelsin, citron, grapefrugt), uden noter af græs- eller krydderurt. Estere fra gæren kan forekomme, men skal være frugtagtige og understøtte humlen. DMS og diacetyl må ikke forekomme.
Udseende:
Strågul til gul, muligvis med orange skær. Kraftigt og holdbart skum. Medium til kraftig tåget, dog uden synlige partikler af humle eller gær.
Smag:
Svag til medium maltsmag, med karakter af brød eller korn. Kraftig humlesmag og lav til medium bitterhed, restsødmen kan være tydelig, men skal være i balance med humlen. Svag til middel alkohol kan forekomme, men må ikke virke sprittet. Humlen må ikke virke brændende.
Krop:
Medium til fyldig krop, medium karbonering.
Eksempler:
Lervig Tasty Juice, Trillium / Amager Sigtebrød, Ebeltoft Wildflower IPA, Lervig Perler For Svin.