Øl er øl er øl. Er det ikke? Det er lige indtil folk begynder at tale om ale og lager og pilsner. Hvis vi skal tro Monrad og Rislund, så er øl Gud. Og så smider de ord som stout og lambic og IPA rundt. Nognle går endnu længere med komplicerede debatter om det punkt, hvor en øl holder op med at være mild og bliver en stout eller en porter. Det ser ud til, at øl er mere end bare øl, fordi nogle øl er forskellige. Forskellige nok til at folk bemærker det.
Ølstil opfindes i forsøget på at beskrive øllet
Selvom Fred Eckhardt udgav bogen A Treatise on Lager Styles tilbage i 1969, var den bog – som titlen angiver – fokuseret på lagerøllet; og var en række opskrifter til hjemmebryggere. Det dog var først, da Michael Jackson udgav The World Guide To Beer i 1977 med sin mere omfattende tilgang og generelle tilgang, at den moderne teori om ølstil tog fat i den offentlige opfattelse.
Ølstilens oprindelse
Ølstilens historie er selve ølens historie. Alulu -tabletten – en kvittering for “bedste” øl fundet i Ur – viser, at selv i 2050 f.Kr. var der en differentiering mellem mindst to forskellige typer eller kvaliteter af øl. Derudover afslørede Bedrich Hroznys arbejde med at oversætte assyriske købmænds tavler fundet i Hattusa, at cirka 500 år senere havde hetitterne over 15 forskellige øltyper.
Naturalis Historia i 1600 tallet
Dokumenter i forskellige lande gennem årene afslører kommentarer til forskellige lokale brygningsmetoder eller ingredienser. Plinius den Ældre skrev i sin Naturalis Historia om keltere, der brygger ale “i Gallien og Spanien på en række forskellige måder og under en række forskellige navne; selv om princippet er det samme.”
Angelsaksisk lovgivning
Angelsaksiske love afslører, at de identificerede tre forskellige øl. Mens normannerne nævner cervisae (ale) og plena cervisia (fyldig ale) i Domesday Book.
Øltyper som defineret af foreningen Danske Øldommere
01A. Moderne lys lager
En lys karakterfuld undergæret øl med et markant bidrag fra humlen. Eksempler: Victory Prima Pils, Hornbeer Dryhop, Svaneke Pilsner.
01B. International lager
En industriel og let tilgængelig version af pilsnerøllet.
Det er ikke ualmindeligt, at der kun bruges bitterhumle,
og malten suppleres ofte med råfrugt.
01C. Tjekkisk pilsner
Tjekkisk pilsner fra små tjekkiske bryggerier er ofte mere humlet og mere diacetylpræget end de industrielt bryggede øl der typisk er tilgængelige i Danmark.
01D. Tysk pilsner
OG : 1.045 - 1.050
FG : 1.006 - 1.012
ABV : 4.5% - 5.3%
IBU : 30 - 45
EBC : 5 - 10
Beskrivelse : En lys og tør pilsnerøl, med markant humlebitterhed og indslag af DMS. Det hårde og sulfatrige vand i Nordtyskland gø...
01E. Münchener helles
Münchener helles er en blød og maltdomineret lys lager med middel til kraftig maltsmag, med karakter af brød og korn, men ingen karamel.
02A. Moderne mørk lager
En mørk karakterfuld undergæret øl med en god balance mellem malt og humle. Middel til kraftig maltaroma med karakter af brødskorpe, karamel eller chokolade.
02B. Wiener
Wienerøl er en velbalanceret mørk lager. Farven kommer fra wiener og münchener malt.
02C. Märzen
Märzen er en udvikling af wienerøllet med en lidt højere urtstyrke som gør den mere holdbar over sommeren.
02D. Münchener dunkel
En münchener dunkel skal være mørk maltet med ristede, men ikke brændte noter. En god münchener er fyldig, maltet og blød.
02E. Mørk tjekkisk lager
Mørk tjekkisk lager er ofte sød som urt, men mere balancerede eksempler forekommer også. Middel til kraftig maltaroma.
02F. Schwarzbier
Schwarzbier er en undergæret øl, med ristet karakter. Kan betegnes som en sort pilsner. Svag til middel, ristet maltaroma.
02G. Klassisk røgøl
En märzen med tydelig røget karakter i både smag og duft fra tysk rauchmalt. Svag til kraftig, røget maltaroma.
03A. Helles bock/maibock
En lys og velhumlet bock typisk brygget til forår og sommer. Svag til middel maltaroma af pilsner malt, eventuelt med yderligere brødskorpe.
03B. Bock
Bock er en sød og fyldig øl, der er helt domineret af malt. Middel til meget kraftig maltaroma, med karakter af brødskorpe og kiks.
03C. Dobbelbock
En stærkere udgave af bock, der er vinøs og kraftig. Kraftig til meget kraftig maltaroma, med karakter af brød og karamel.
03D. Eisbock
En ekstra stærk bock/doppelbock som koncentreres og forstærkes ved at den fryses og isen fjernes. Domineres af en vinøs karakter af alkohol.
03E. Weizen bock
En stærk, overgæret øl, der kombinerer bock og weissbier. Karakteren af den sydtyske hvedeølsgær er tydelig.
04A. Engelsk Ordinary Bitter
Beskrivelse :
Den mildeste af de lyse engelske ales. Kendetegnet ved balance mellem malt, engelsk humle og frugtestere.
04B. Engelsk best bitter
Den mellemste af de lyse engelske ales. Kendetegnet ved balance mellem malt, engelsk humle og frugtestere.
04C. Engelsk strong bitter/Engelsk pale ale
Pale ale er typisk etikettenavn for en flasket udgave af den stærkeste engelske bitter. Kendetegnet ved balance mellem malt, humle og estere.
04D. Engelsk golden ale
Udviklet som et real ale alternativ til pilsnerøl. Skal være let og forfriskende. Brygges typisk på pilsner/pale malt og evt. lidt hvedemalt.
04E. Amerikansk pale ale
Klassisk amerikansk øltype, som er en mere humlet udgave af engelske pale ales. Typisk med markant duft og smag fra de amerikanske humletyper.
04F. California common/steam beer
En øltype der er fremkommet da man ikke kunne gære ved lagertemperatur i den californiske varme. Svag til middel maltaroma.
04G. Kölsch
Kölsch er overgæret og lagret ved lav temperatur. En tør og forfriskende øl, hvor malt, humle og frugtestere er i elegant balance.
05A. Engelsk brown ale
Stilarten dækker den nordengelske brown ale type, der er lysere og mindre sød end den historiske sydengelske type.
05B. Amerikansk brown ale
Mørkere og kraftigere end engelsk brown ale, med karakter af amerikanske humletyper. Middel til kraftig maltaroma.
05C. Engelsk dark mild
En let øl, der oftest kun er tilgængelig på cask, da holdbarheden er meget kort. Svag til middel maltaroma.
05D. Altbier
Overgæret og koldt lagret, traditionel tysk øltype fra Düsseldorf og omegn. Svag til middel maltaroma.
05E. Skotsk ale
Den skotske ale er ifølge traditionen mere maltet og mindre humlet end den engelske bitter. Svag til middel maltaroma.
05F. Skotsk stærk ale/wee heavy
Sød og vinøs, kraftig udgave af den skotske ale. Middel til kraftig maltaroma, med karakter af kiks og karamel.
05G. Old ale
En sød og maltdomineret øl, i området mellem strong bitter og barley wine. Kraftig maltaroma, med karakter af kiks og karamel.
06A. Engelsk IPA
Blandt engelske bryggerier bruges benævnelsen IPA i flæng, ofte til øl der ikke er stærkere eller mere humlede end deres standard øl.
06B. Amerikansk IPA
En kraftig humlet pale ale, med markant præg af amerikanske og mere moderne humletyper.
06C. Imperial IPA
Imperial IPA eller Dobbelt IPA er en kraftigere udgave af den amerikanske IPA med et dominerende præg af amerikanske eller mere moderne humletyper.
06D. Black IPA
En sort IPA der kombinerer mørke malte med kraftig humling. Som i den almindelige IPA skal der være et markant præg af moderne humletyper.
06E. New England IPA
En tåget pale ale med kraftig frugtig karakter, uden den typiske bitterhed, som forbindes med IPA. Stilarten og eksemplerne bør nydes friske.
07A. Weizen/weissbeer
En traditionel sydtysk hvedeøl, med markant præg af den særlige hvedeølsgær. Svag til middel maltaroma, med karakter af friskbagt franskbrød.
07B. Dunkelweizen
Den traditionelle sydtyske hvedeøl, med indslag af mørkere malte. Svag til middel maltaroma, med karakter af friskbagt franskbrød.
07C. Belgisk Wit
Traditionel belgisk hvedeøl, brygget med en stor andel umaltet hvede, med markant karakter af bitter appelsinskal og koriander.
08A. Dry stout
I håndbrygsammenhæng er forskellen på stout og porter, at stouten er præget af ristet byg og hårdt ristet karakter, mens porteren er rundere.
08B. Sweet stout
Sweet stout er en samlet betegnelse for forskellige typer søde stouts, fx milk, oyster eller cream strout som alle er søde.
08C. Oatmeal stout
En stout der tager karakter fra et vist indhold af havre. Middel til kraftig maltaroma, som kan have karakter af toffee, karamel, chokolade.
08D. Porter
I håndbrygsammenhæng er forskellen på stout og porter, at stouten er præget af ristet byg og hårdt ristet karakter, mens porteren er rundere.
08E. Moderne stout og porter
Portere og stouts, der er kendetegnet ved, at være kraftigere humlet end de traditionelle typer, og som også præges af markant aromahumle.
09A. Engelsk barley wine
Engelsk barley wine domineres af vinøs og kompleks maltkarakter, mens amerikansk barley wine er mere præget af både malt og humle.
09B. Amerikansk bealey wine
Engelsk barley wine domineres af vinøs og kompleks maltkarakter, mens amerikansk barley wine er mere præget af både malt og humle.
09C. Foreign extra stout
En kraftigere udgave af enten dry eller sweet stout, oprindeligt brygget med henblik på eksport til de tropiske markeder.
09D. Baltisk porter
ndergæret porter, udviklet som østersølandenes version af den engelske imperial stout. Svag til middel ristet maltaroma.
09E. Imperial stout
En bred kategori af kraftige stouts, som inkludere afdæmpede engelsk inspirerede versioner og voldsommere amerikansk inspirerede versioner.
10A. Belgisk blond
n lys ale med en forholdsvis let karakter fra belgiske gærtyper. Svag til middel maltaroma, med karakter af karamel og brødskorpe.
10B. Lys stærk belgisk ale/tripel
Lyse stærke belgiske ales kommer ud af 2 historiske traditioner: munkenes tripel og de Duvel-inspirerede gyldne ales.
10C. Biére de garde
En nordfransk overgæret landøl, som på grund af lang og kølig lagring vil have en mere ren karakter end de fleste overgærede øl.
10D. Saison
En kompleks og frisk belgisk landøl, med markant krydret karakter, som overvejende stammer fra gæren. Fraværende til svag maltaroma.
11A. Belgisk dubbel/bruin
Den mørke belgiske type, i moderat alkohol styrke, kendes både fra klostre og andre belgiske bryggerier.
11B. Mørk Stærk Belgisk Ale
Den stærkeste belgiske klostertype, oftest benævnt som abt eller quadrupel. Rochefort 10, La Trappe Quadrupel, Blå Chimay.
12A. Gueuze lambic
Spontangæret øl i karboneret udgave. Kompleksiteten og karakteren er svær at sætte ord på, og det anbefales at smage de klassiske eksempler.
12B. Belgisk frugt lambic
Spontangæret øl i karboneret udgave, med tilsætning af bær eller frugt. Kompleksiteten og karakteren er svær at sætte ord på, og det anbefales at smage de klassiske eksempler.
12C. Flamsk rød
En kompleks, lagret syrlig øl, oprindeligt ofte lagret på træfade. Typen sælges både i lagret og syrlig udgave, og i en sødere frisk udgave.
12D. Flamsk brun/oud bruin
En kompleks, lagret syrlig øl, oprindeligt ofte lagret på træfade. Typen sælges både i lagret syrlig udgave, og i en frisk sød udgave.
12E. Berliner weisse
En kompleks maltet og syrlig øl. Typisk en blanding af syrlig lagret og sød frisk øl, for at give et sødere resultat.
13A. Frugt/grøntsagsøl
En let tysk hvedeøl med tydelig karakter af mælkesyre. Er ikke særlig kompleks sammenlignet med de øvrige syrlige stilarter.
13B. Krydret øl
En harmonisk forening af frugt/grøntsag og øl. Øllen skal følge en klassisk stilart og i konkurrencer skal både stilart og tilsætning angives.
13C. Trælagret øl
En harmonisk forening af krydderier og øl. Øllen skal følge en klassisk stilart og i konkurrencer skal både stilart og tilsætninger angives.
13D. Andre røg øl
Øl lagret på træfade eller –spåner. Der kan være noter fra spiritus, enten fra tidligere brug af fadet eller hvis spånerne har trukket i det.
13E. Andre tilsætninger
Øl med harmonisk tilsætninger (f.eks. kaffe, chokolade, honning og hyldeblomst), som kombinerer flere typer tilsætninger.