Hvad skete der med Ølfabrikken?
Jeg har lige modtaget en mail fra Gourmetbryggeriet og en fra Ølfabrikken. Gourmetbryggeriet ejer nu 100% af Ølfabrikken. For ikke så lang tid siden købte Gourmetbryggeriet første halvdel af Ølfabrikken, som nu blot er et nyt Gourmetbryggeriet brand.
Christian Skovdal Andersen, medstifter af og brygmester på Ølfabrikken, forlader denne nye konstellation. Det gør mig ked af det, eftersom Christian *er* Ølfabrikkens ånd. Uden ham betragter jeg brandet som en tom skal.
Jeg har som anpartshaver efterfølgende modtaget nedenstående fra Ølfabrikken.
Kære anpartshaver,
Som lovet hermed en detaljeret gennemgang af sagen.
Nedenstående har været forlagt Gourmetbryggeriets direktør Tom Sand Kristensen og hans rettelser er indføjet. Korrespondance i den forbindelse kan hvis det ønskes fremsendt.
I efteråret 2005 kontaktede GB os første gang med et købstilbud. Vi takkede pænt nej, da vi på det tidspunkt netop havde udvidet bryggeriet i Tisvildeleje.
Det stod dog hurtigt klart at kapaciteten fortsat var for lille. Det var også svært at få en klar udmelding fra Helsinge kommune om hvorvidt vi kunne få lov til at udvide bryggeriet, så vi kunne begynde at efterkomme den konstant stigende efterspørgsel. Set i lyset heraf begyndte Martin og jeg I vinteren 2007, at se os om efter en stærk partner, som kunne hjælpe os med at bringe Ølfabrikken videre.
Der var flere støre bryggerier der var interesserede i at arbejde sammen med os. Efter en del overvejelser endte det dog med at vi valgte GB. Et fælles anpartsselskab “Bryggeriet Ølfabrikken”, ejet 50/50 af det “gamle” Ølfabrikken og GB blev stiftet. Tanken var naturligvis at overskuddet fra det fælles selskab skulle fordeles ligeligt mellem de to ejere.
Kombinationen af Ølfabrikkens brand og GB’s distributionsnet viste sig at fungere godt. I løbet af kort tid kom der en række meget store ordrer og et pænt overskud er i sigte. På det tidspunkt begynder GB at vise interesse for at øge sin ejerandel af det fælles selskab ved at købe den del af det fælles selskab som min kompagnon Martins del af det gamle selskab repræsenterede. Han ville på det tidspunkt gerne ud af virksomheden.
I december 2007 holder vi et møde hvor salget diskuteres. Da vi på et tidspunkt under mødet ikke kan blive helt enige om nogle af betingelserne ved overtagelsen smider GB trumfkortet på bordet: ”Vi kan jo bare vente indtil I går konkurs og købe det af banken”. Det var desværre helt rigtigt set. Ølfabrikken var helt afhængig af indtægter fra det fælles selskab, der jo havde mærket og kunderne. Det fælles selskab producerede på bryggeriet i Roskilde, der er 100 % kontrolleret af GB, der således nemt ville kunne afskære Ølfabrikken fra indtægter indtil virksomheden var helt i knæ.
Det er dog først i januar 2008 at det fulde omfang bliver klart. GB vil ikke bare øge deres ejerandel. De vil have det hele!
Jeg prøver at præsentere forskellige halvdesperate løsningsforlag, der bl.a. Indebærer 6 måneders gratis arbejdskraft fra min side og at GB får broderparten af selskabet uden at betale for det, hvis de blot vil efterlade en mindre del til os der startede selskabet. Men der er ikke noget at gøre og jeg vælger derfor at indgive min opsigelse.
GB har efterfølgende prøvet at forsvare sig i en række meddelelser ved at give indtryk af at de kom som en frelsende engel og redede Ølfabrikken. Det er ikke korrekt. Da vi i foråret ledte efter samarbejdspartnere kørte vi med overskud på driften. Den gæld, der var oparbejdet i forbindelse med at selskabet var stiftet, var sammenlignelig med andre danske bryggerier af samme størrelse og alder. Samtidig stod vi i en meget fordelagtig situation med et af internationalt anerkendt mikroøls mærke og en loyal kundekreds.
Dermed ikke være sagt, at vi ikke kunne risikere at være endt i den samme situation som nu – der er altid en risiko forbundet med at drive en lille virksomhed. Det er dog 100 % sikkert at vi havde sagt pænt nej tak til Gourmetbryggeriet endnu en gang, hvis vi havde kendt deres planer.
Med venlig hilsen,
Christian Skovdal Andersen
