Denne flydebøje bruges til at måle hvor meget sukker der er opløst i brygget, og hvor meget der er tilbage efter gæringen. Under gæringen vil gæren spise sukkeret og affaldsprodukterne af gærens stofskifte er henholdsvis CO2 og alkohol. Massefylden bliver højere jo mere sukker der er i brygget. Rent vand giver en måling på 1.000, hvor den færdige øl ligger på omkring 1.010, og det søde bryg på omkring 1.050.
Hydrometeret bruges altså til tre primære ting. For det første bruges det til at se hvor meget sukker der er i brygget. For det andet kan man se hvor langt gæringen er henne, om den er færdig. For det tredje bruges målingerne før og efter gæringen til at udregne alkoholprocenten på øllet. Hydrometeret hjælper bryggeren til at følge med i øllets udvikling.
Aflæsning af hydrometeret sker ved du putter væsken, der skal måles, ned i en høj glaskolbe. Hydrometeteret puttes ned i væsken, og du kan nu aflæse på hydrometeres måleskala. Du skal have overfladeniveauet af væsken i øjenhøjde. Dertil skal du tage højde for overfladespændeningen, der gør at kanterne er en smule over overfladeniveau.