Min gryde er en helt almindelig 36 liter gryde med låg.
Gryden er tit den første større investering når du skal i gang med håndbrygning. Det giver et meget lettere arbejdsflow, at kunne arbejde med een stor gryde frem for to eller flere mindre gryder.
En gryde på den størrelse er ret dyr, og koster oftest mere end 1000,- hvis den ikke skal være af aluminium.
Jeg vil helst have mine gryder i stål, selv om det er en evig debat blandt håndbryggere.
Aluminiumsgryde
Aluminiumsgryder er let tilgængelige og ikke mindst billige, fordi aluminiumsgryder er meget udbredt til fremstilling af fødevarer. Aluminiumsgryder koster betydeligt mindre end rustfrit stål – ofte halvt så meget. Aluminium er en bedre leder af varme end stål, så din gryde vil koge hurtigere og også afkøle hurtigere, når du er færdig med at koge.
Den eneste store ulempe ved aluminium er, at den vil oxidere, så du kan ikke bruge iltbaserede eller kaustiske rengøringsmidler, såsom Oxyclean. Dette er hovedårsagen til, at professionelt brygningsudstyr er lavet af rustfrit stål og ikke aluminium – det rustfrie stål er lettere at rengøre med kaustiske rengøringsmidler. Over tid vil aluminium også få et oxidlag over det, der kan misfarve aluminiumet og give det en grå tone. Dette er ikke en grund til bekymring – laget af aluminiumoxid beskytter faktisk gryden, men det er ikke så smukt som rustfrit stål.
En myte er, at aluminium vil reagere med surt indhold af urten og enten afsætte smag eller at uren vil erodere din gryde. Dette er ikke sikkert – vandet har en pH på 7,0, din urt har en pH på omkring 5,2, mens spaghetti sauce kan ligge så lavt som 4,6 og de mest sure diæt sodavand du drikker løbe så lavt som 2,5. Til sammenligning har batterinsyre en pH på 1,0. Din urt er simpelthen ikke sur nok til at reagere med din aluminiumsgryde.
Rustfri stålgryde
Rustfrit stålgryder er grydernes “Rolls Royce”, med designergryder, der løber op i de mange tusinde kroner. De er dyrere end sammenlignelige aluminiumsgryder, men er en favorit hos seriøse bryggere. Rustfrit stål vil forblive skinnende, da det passive oxidlag ikke er synligt – så det er let at fortælle, når din rustfri gryde er ordentlig ren.
En fordel ved rustfrit stål er, at du kan bruge iltede rengøringsmidler på det, hvilket gør det til en favorit hos professionelle bryggerier, der skal rengøre store beholdere. Du bør undgå langsigtet eksponering for blegemiddelbaserede rengøringsmidler, da disse kan lave huller i dine rustfri stålgryder og kar.
Rustfrit stål er stærkere end det blødere aluminiummetal, så det er mindre tilbøjeligt til at få buler og ridser selv ved samme tykkelse. Rustfrit har et stærkt bundet oxidlag, så det er mindre modtageligt for angreb af syrer, men igen er surheden af urten ikke et problem for enten metal.
Den største ulempe ved rustfrit stål er, at det ikke fører varme såvel som aluminium, hvilket betyder at det tager længere tid at strike temperatur og giver også længere køletider efter kogningen.
Hvilken gryde skal du vælge?
Hvis du vælger en vellavet kraftig gryde, der er stor nok til bulderkogning, der er tung og overfører varme godt, kan du ikke gå galt med hverken rustfrit stål eller aluminium. Jeg kigger efter en tung gryde med tykke sider, da det vil holde varmen bedre og også holde til lejlighedsvis slag og bump. En ideel gryde har en diameter, der svarer til dens højde. En godt fremstillet aluminium eller rustfrit stålgryde vil sandsynligvis overleve dig.
Hvis du er en brygger med et stramt budget, kan du ikke ignorere den store prisfordel ved aluminium – ofte koster det halvt så meget for en tilsvarende stålgryde. Rustfrit stål har en “cool faktor”, men det har også en pris forbundet med at være cool. For mig ar en stålgryde stadig den ‘rigtige’.