Flaskepåfylder

Jeg har en lille flaskepåfylder til hæverten eller direkte på gryden eller en tappe-spand. Den er ganske smart. Den virker ved at der er en lille pal (rød på illustrationen) der lukker for tilførslen af øl ud af røret. Man åbner for gennemløb ved at stikke den ned i en flaske, og flaskens bund får palen til at løfte sig, og øllet kommer ud. Det er et ganske genialt lille hjælpemiddel, der ikke koster ret meget.

Det rigtig smarte er også at der igen bliver lukket for gennemstrømning i det øjeblik man tager flaskepåfylderen op af flasken. På den måde er det minimalt hvad der bliver spildt under påfyldning af flasker.

Hvis du fylder på flasker SKAL du have sådan en her! Den koster kun 38,- og du bliver glad for den lige med det samme.