OG : 1.046 – 1.052
FG : 1.008 – 1.014
ABV : 4.9% – 5.6%
IBU : 10 – 15
EBC : 8 – 20
Beskrivelse :
En traditionel sydtysk hvedeøl, med markant præg af den særlige hvedeølsgær.
Aroma :
Svag til middel maltaroma, med karakter af friskbagt franskbrød. Humlearoma bemærkes ikke. Middel til kraftigt niveau af frugtestere og fenoler. Frugtesterne er særligt banan og den fenoliske karakter beskrives ofte som kryddernellike, med noter af muskat og vanilje. En ganske svag røget fenolisk undertone kan forekomme. Svag aroma af gær. DMS og diacetyl må ikke forekomme.
Udseende:
Halmgul til ravfarvet. Kraftigt og holdbart skum. Let til kraftigt tåget.
Smag:
Svag til middel maltsmag, med karakter af friskbagt franskbrød. Fraværende til svag bitterhed, uden smag af humlen. Svag til kraftigt niveau af frugtestere og fenoler. Kan have en frugtagtig sødme.
Krop:
Medium til fyldig krop. Kraftig karbonering.
Eksempler:
Weihenstephaner Hefe, Schneider Weisse Tap 1 Mein Blondes, Maisel’s Weisse Original, Erdinger Hefe Weisse.