OG : 1.052 – 1.056
FG : 1.014 – 1.018
ABV : 4.8% – 5.5%
IBU : 16 – 25
EBC : 40 – 80
Beskrivelse :
En münchener dunkel skal være mørk maltet med ristede, men ikke brændte noter. En god münchener er fyldig, maltet og blød, mens en dårlig er sød og vammel.
Aroma :
Middel til kraftig maltaroma, med karakter af brød og noter af chokolade og ristet malt. Svag aroma af ugæret urt. Svag humlearoma af mellemeuropæiske typer. Fraværende til svagt niveau af DMS og diacetyl.
Udseende:
Mørk kobberfarvet til mørk rødbrun. Medium til kraftigt skum. Klar til let tåget.
Smag:
Middel til kraftig, blød og fyldig maltsmag, med karakter af brød, karamel og chokolade fra münchnener malt. Svag, men mærkbar humlesmag og bitterhed giver balance i øllet.
Krop:
Medium krop. Medium til kraftig karbonering.
Eksempler:
Ayinger Altbairisch Dunkel, König Ludwig Dunkel, Hacker-Pschorr Münchner Dunkel, Paulaner Original Münchner Dunkel, Weltenburger Kloster Barock Dunkel.