04B. Engelsk best bitter

OG : 1.040 – 1.046
FG : 1.006 – 1.012
ABV : 4.0% – 4.8%
IBU : 20 – 40
EBC : 25 – 35

Beskrivelse :
Den mellemste af de lyse engelske ales. Kendetegnet ved balance mellem malt, engelsk humle og frugtestere.
Aroma :
Svag til middel maltaroma, med karakter af toffee, karamel, kiks og lyst brød. Svag til middel engelsk humlearoma, der kan beskrives som græs, blomster og harpiks/fyrrenåle. Svag til middel niveau af frugtestere. Fraværende til svagt niveau af diacetyl. DMS må ikke forekomme.
Udseende:
Kobberfarvet. Svag til kraftigt skum. Klar til let tåget.
Smag:
Svag til middel maltsmag, med karakter af toffee, karamel, kiks og lyst brød. Middel til kraftig humlesmag og -bitterhed.
Krop:
Medium krop. Lav karbonering.
Eksempler:
Fullers London Pride, Shepherd Neame Spitfire, Greene King Ruddles County Bitter.