08A. Dry stout

OG : 1.036 – 1.050
FG : 1.007 – 1.011
ABV : 4.0% – 5.0%
IBU : 30 – 50
EBC : ≥ 80

Beskrivelse :
I håndbrygsammenhæng er forskellen på stout og porter, at stouten er præget af ristet byg og hårdt ristet karakter, mens porteren er rundere og blødere. I kommerciel sammenhæng bruges navnene stout og porter oftest i flæng.
Aroma :
Middel til kraftig maltaroma, domineret af hårdt ristet og kaffeagtig karakter, der følges af chokolade og toffee. Fraværende til svag humlearoma af engelske humletyper. Fraværende til middel niveau af frugtestere. DMS og diacetyl må ikke forekomme.
Udseende:
Rødsort til sort. Kraftigt skum, der er hvidt til cremefarvet. Klar til let tåget.
Smag:
Middel til kraftig ristet maltsmag, som kan have karakter af kaffe, chokolade, lakrids eller korn. Brændt karakter og middel humlebitterhed karakteriserer eftersmagen. Humlesmag bemærkes ikke. En vis syrlighed fra det ristede korn kan forekomme, men er ikke nødvendig.
Krop:
Let krop. Lav karbonering.
Eksempler:
Guinness Draught, Murphy’s Stout. De store irske bryggerier bruger blandingsgas, som man i håndbryggersammenhæng skal se bort fra.