06D. Black IPA

OG : 1.050 – 1.095
FG : 1.010 – 1.018
ABV : 5.5% – 9.5%
IBU : 50 – 90
EBC : 60 – 90

Beskrivelse :
En sort IPA der kombinerer mørke malte med kraftig humling. Som i den almindelige IPA skal der være et markant præg af amerikanske og/eller mere moderne humletyper. Bliver de mørke malte dominerende er der nærmere tale om en moderne porter/stout eller imperial stout. Findes både i styrke svarende til almindelig og imperial IPA.
Aroma :
Svag til middel maltaroma der kan have karakter af lakrids, brød, kiks, karamel eller chokolade. Middel til kraftig humlearoma som kan have karakter af citrus (appelsin, citron, lime, grapefrugt), blomst, harpiks/fyrrenåle, fersken eller tropisk frugt. DMS og diacetyl må ikke forekomme.
Udseende:
Mørkebrun til brunsort. Kraftigt og holdbart skum. Klar til let tåget.
Smag:
Svag til middel maltsmag der kan have karakter af lakrids, brød, kiks, karamel, kaffe, ristet brød eller chokolade. Kun fraværende eller meget svage brændte eller hårdt ristede noter. Middel til kraftig humlesmag og bitterhed.
Krop:
Medium til fyldig krop. Medium karbonering.
Eksempler:
Beer Here Dark Hops, St Austell Proper Black, Brew Age Dunkle Materie, Hornbeer Hophorn, Herslev India Dark Ale.