Klemme er gået bort
Ale.dk rapporterer at brygmester Peter Klemensen 10. maj 2021 sagde farvel efter længere tids sygdom.
Brygmester Peter Klemensen er en legende i den danske ølverden. Han vil blive husket som Limfjordsporterens fader og som en vital del af den moderne ølrevolution i Danmark. Som en del af denne revolution, lancerede han i 1995 Danmarks første økologiske øl ”Økologisk Thy Pilsner”, som blev den oficielle øl på Christiania.
Heldigvis nåede han også at få masser anderkendelse i sin levetid.
Han modtog, som den første, Danske Ølentusiasters Danske Ølpris i 2002. I 2010 blev Limfjordsporterens fader og tillige udnævnt til æresmedlem i Danske Ølentusiaster. I 2005 blev Peter Klemensen ”Årets Thybo”, som han er den første og stadig eneste ikke-Thybo der har modtaget.
Jeg fik kun en enkelt snak med ‘Klemme’ – et øgenavn så etableret at der nok er mange der ikke har hørt ham blive kaldt Peter. Klemme synetes at det var fjollet at jeg have op til 15 år gamle Limfjordsportere stående på lager. Han var af den klare holdning at øl skal drikkes friskt og at mine lagringseksperimenter i bund og grund var fjollede 🙂
Men som skaberen Limfjordsporteren, Økologisk Thy Pilsner og Porse Guld er der ingen af os ølentusiaster, der vil glemme brygmester Peter ‘Klemme’ Klemensen, som blev 77 år.
Æret være hans minde.