Det første bryg

Home/Det første bryg

En ny bryggers bekendelser

Selve processen startede måneder før brygdagen, med at jeg købte noget udstyr fra brygladen.dk (Dan Temple Deluxe Starter kit) – egentlig var planen at jeg ville lave noget øl ude på mit daværende arbejde. Jeg havde fået en del at kollegerne til at bakke idéen op. Uheldigvis fik jeg ikke lov til at bygge på arbejdet (i fritiden altså). Jeg ville have haft fremragende faciliteter til rådighed, intet mindre end et ubenyttet laboratorie, autoklave og ismaskine til rådighed.

Efter en rum tid lød orden hjemmefra, at jeg ikke skulle lade mig slå ud af sådan en bagatel. Under en efterfølgende ølsmagning i privat regi, meldte en af mine venner sig under fanen til at brygge den første øl sammen med mig, hvilket senere skulle vise sig at være en rigtig god beslutning.

Teknikken (alle dimserne) i at brygge øl tiltalte mig, så under planlægningen ’opdagede’ jeg at der var flere ting jeg havde brug for, inden jeg kunne gå i gang med at lave mit eget øl. Udover startsættet, skulle nogle af de mest nødvendige ting indkøbes og/eller laves.

Torsdag

Gærstarteren sættes i gang.

Fredag

Kobberrør lægges frem (by Jens Dalsgaard)Jeg havde læst at en chiller skulle være rigtig god til at styre den hurtige nedkøling af brygget. Sådan en måtte jeg have inden jeg gik i gang med at brygge. Jeg var under et tidspres, da der var under 24 timer til at jeg skulle i gang med at brygge. Det var derfor ikke en mulighed at købe en færdig online. ”Hvor finder man et 20 meter bøjeligt kobberrør?” måtte jeg spørge mig selv. Efter at have prøvet at ringe til diverse byggemarkeder og lign. forretninger, måtte jeg konstatere at det ikke var noget der lige var til at skaffe. Til mit held fik jeg fat i en blikkenslager, der kunne skaffe mig adgang til en grossist hvor fleksible kobberrør kan købes til kilopris. Et 20 meter kobberrør og en del fittings senere sidder jeg i min stue med endnu en udfordring. Jeg har ikke nogen stor gryde! Et par opringninger og taxa ture senere, kan jeg ånde lettet op med en 35L gryde. Nu skulle der bukkes rør til den helt store guldmedalje.
Heldigvis kommer så langt et kobberrør som en spiral allerede, så det er ikke særligt svært at bukke det yderligere, til at lave en smallere spiral. Fire en halv time senere kan jeg så nyde en kølig øl med en færdig og fuldt funktionel chiller.

Lørdag (store brygdag)

Udgangspunktet var opskriften på ’Min første Hefe Weizen’ fra brygladen.dk’s side. Opskriften fortæller at man vil bruge omkring 3 timer den første dag. Dette kunne ikke rigtig overholdes, da der skulle ske mange andre ting i løbet af dagen, og ikke mindst ventetiden. Vi mødtes allerede klokken ti om formiddagen. Chilleren manglede den fitting mellem vandhanen og plasticslangen.

Her begyndte tidsplanen allerede at glide, så der skulle gå næsten ni timer før vandet havde den rette temperatur til vi reelt kunne begynde. Heldigvis havde vi indbygget en ølsmagning i arbejdslisten, så vi havde ikke så travlt endda. Der skulle gøres rent i køkken, gang og badeværelse, inden vi kunne komme i gang.
Rengøringen af gryde, lauter tun og gæringsspande skete på badeværelset, hvor det til tider voldsomme vandplaskeri ikke gjorde noget. Det rene køkken blev desinficeret, og redskaberne lå en ludophor opløsning. Klokken 18:40 tilsatte vi således malt ekstrakten til de 22L vand. Det var 4L Hefe Weizen fra Weyermann.
Tyve minutter senere tilsatte vi humlen. Vi mødte store problemer med at holde temperaturen høj nok i gryden, så blandingen stod over i hele tre timer. Til opvarmningen af vandet, havde vi brugt en lille en-liters elkedel, så vandets temperatur var i orden, til at starte med, men ved tilføjelsen af maltekstrakten
faldt temperaturen lige lovlig meget.

Duften af urt og humle var mildes talt skuffende. Jeg har mange år cyklet i og omkring Valby i nærheden Carlsberg, hvor fra tid til anden kan dufte brygaktiviteterne. Her var duften (om end dejlig) meget svagere end forventet, selv om vi bevidst ikke havde åbnet vinduet i køkkenet. Måske var det relateret til at vi havde problemer med at få temperaturen op i gryden.

Chiller puttes i gryde (by Jens Dalsgaard)Chilleren puttes ned i urten.

Lige så lang tid det tog os at få temperaturen op, lige så hurtigt fik vi øllet kølet ned. Den chiller, der var blevet lavet dagen før, viste sig at være yderst effektiv. Den blev placeret i brygget og kogt med i 10 minutter ved 75°C. Da vi først startede chilleren, gik det hurtigt! I løbet af et par minutter faldt temperaturen fra 75°C til 31°C, og vi skyndte os at slukke for chilleren. Vi tog chilleren ud af gryden. Det viste sig at være en stor fejl. Nu var der jo tale om en STOR portion væske, og sådan en fætter er lang tid om at falde i temperatur. Vi ventede i langt over en time på at temperaturen faldt til under 31°C. Vi havde hældt væsken gennem lauter tunen, men lod det ikke gennemløbe flere gange. Det burde vi have gjort, da der var en del partikler fra
humlebladene, konstaterede vi ved en prøvesmagning udtaget inden gæren blev tilsat. Brugen af sokker, til at putte humlen i, virker også oplagt, så det må prøves næste gang.

En anden næsten klassisk fodfejl blev begået et par dage inden brygdagen. Da jeg skulle tilføje gæren, opdagede jeg at jeg ikke havde fået den startet helt. Jeg havde nemlig ikke havde fået sprængt begge inder-poser i guld-folie posen med Bavarian Weizen gæren. Den ene var sprængt og processen var i gang. Folieposen var blevet pustet op blevet hård, så jeg troede at den var i helt orden. Jeg valgte at hælde den færdige blanding i brygget og tilføje indholdet fra den anden pose, bare for en sikkerheds skyld. Jeg har senere læst andres beretninger, bl.a. min navnebroders beretning på brygladen.dk’s hjemmeside, og har konstateret at jeg ikke er alene om mange af de ting der kan gøres bedre næste gang.

Nu var gæren altså i, og vandlåsen blev monteret og fyldt med lidt vand. Jeg gik og var spændt på om hvornår der kom gang i mit bryg. Det første døgn skete der ingenting. Efter to dage kom der rigtig gang i gæren, og der blev dannet et lag skum på fem centimeter på bryggets overflade. Vandlåsen boblede lystigt med korte intervaller.

Næste gang bliver der forhåbentlig lidt mere styr på hele processen, og opskriften vil sandsynligvis blive fulgt mere nøje. For dette første bryg, er succeskriteriet, at det skal være drikbart! Nu må jeg gribe mig med tålmodighed indtil det er tid til at hælde brygget over på flasker.

Tappedagen

Tina smager på urten (by Jens Dalsgaard)Tina smager på den rigtig søde urt.

Efter en uge var gæringen ved at være færdig, og vi gjorde klar til at hælde over på flasker. I den forløbne uge blev der indsamlet og renset flasker, en dårlig investering, da panten blev sænket i samme periode. Der var gået præcis en uge da vi skulle fylde på flasker. Der var langt mellem at vandlåsen boblede. Opskriften anviste at der skulle gå mindst fem minutter mellem boblerne. Der gik meget længere tid, så den var klar! Da vi ikke mente at vi havde have filtreret brygget nok, besluttede vi os for at via en hævert at overføre urten til lauter tunen. Via hanen ville vi tappe i flaskerne. Vi havde sat et filter på indersiden af lauter tunen, men det blev allerede stoppet efter aftapning af kun to øl. Derfor blev redningen hæverten som vi i stedet tappede fra. Yderligere filtrering blev helt droppet.

Vi blev nødt til at smage brygget, og de smagte faktisk godt! Smagen manglede ikke noget, selv om det jo var en helt flad øl. Forventningerne til det færdige øl steg betydeligt med den lille prøvesmagning.

Flaskerne var vasket i forvejen, og vi lagde hver enkelt flaske i idophor i fem minutter, skyllede den ren i postevand og stillede den til afdrypning i en steriliseret ølkasse. Det virkede ok, men et flasketræ er allerede på ønskelisten inden næste bryg startes. At tappe på flasker er en dejlig og håndgribelig proces, der giver fornemmelsen af at anstrengelserne bærer frugt. Der var tale om en lille samlebåndsproduktion:

• Fem minutter i idophor

• Afskylning

• Afdrypning

• Påfyldning

• Kapselpåsætning

Under kapselpåsætningen blev jeg rigtig glad for den bordmodel jeg havde erhvervet mig. Det gik meget let og var effektivt at sætte kapsel på flaske efter flaske. Efter at have ventet på at gæringen skulle blive færdig, var det ligefrem sjovt arbejde at komme i gang igen. Efter hver flaske kunne jeg glad konstatere at jeg nu var en flaske nærmere færdiggørelsen af det første bryg.

Det færdige produkt (by Jens Dalsgaard)Efter et par timers arbejde stod jeg så med 66 øl på flaske. Nu behøvede man ikke i samme grad være påpasselig med hygiejnen, og køkkenet kunne vende tilbage til normal tilstand. Det havde lykkedes mig at spilde på stor set samtlige plane overflader i køkkenet, så en del rengøring var nødvendig.

Efter et par dage kommer jeg helt i tvivl; Burde jeg have steriliseret kapslerne inden de blev brugt? Jeg forhørte mig rundt omkring, og fandt ud af det burde jeg have gjort. Der var et potentielt problem, men at det var relativt lille, da gæren allerede havde overtaget, samt at alkoholen og humlen holder nye bakterier lidt i skak.

Fint skal det være

Den første øletiket (by Jens Dalsgaard)Sideløbende med brygningen har jeg haft et par venner til at hjælpe mig med en anden vigtig
del af en øl, nemlig etiketten! Nytårsaften opdagede jeg at en af mine veninders, kærestes venner, kunne tegne (jep – et bekendtskab langt ude). Derfor forsøgte jeg at overtale ham til at tegne en glad mand med et glas skummende øl. Han tegnede en fremragende tegning til mig, som blev sendt videre til af mine kreative venner, der lavede etiketten færdig. Jeg er meget tilfreds med resultatet, og ikke mindst indsatsen. Her er nok nogle af de første, der kommer til at smage mit bryg.

Alt dét der med at smage brygget, er en lidt speget affære. Hvis jeg skulle give en øl til hver person, der vil smage, så kommer jeg ikke selv til at smage mine første fem bryg! Jeg bliver nødt til at holde lidt lav profil når øllet er klar , især hvis det ikke smager godt ;-).

Med mange begynderfejl står vi nu med en øl – det var succeskriteriet.

Når jeg ser tilbage på forløbet, så har det været en sjov læreproces at prøve at brygge sit eget øl. Det er de dyreste to kasser bajer jag nogensinde har købt, til trods for jeg har prøvet at købe hele kasser med øl på værtshuse! Hurtigt greb projektet om sig, og det gjorde udgifterne også. Men for de fleste tings vedkommende, så er det en engangsinvestering, der vil komme mig til gode de næste mange bryg.

Det næste bryg bliver også en på malt ekstrakt (Brygladens IPA), men næste gang igen går det løs med all grain brewing.

Højt skum

Jens Dalsgaard

Tidslinie

Torsdag 2004-02-05

23:00 Gærstarteren fra Wyeast sættes over

Fredag 2004-02-06

18:00 Gryde skaffes

21:00 Kobberør bukkes

01:20 Kozel nydes

Lørdag 2004-02-07

10:00 Mødes

18:40 Vandet har rette temperatur og malten tilsættes

19:00 Humlen tilsættes

20:50 Chilleren sættes i

21:40 Urten hæles over i lauter tunen

22:00 Bryggets smag og udseende tjekkes. OG måles til 1050

23:10 Gæren tilsættes (er faldet een grad på en time – phew)

Lødag 2004-02-07

10:00 Tina og jeg mødes og går i gang med at rense flasker.

13:10 FG måles til 1014

13:15 100g sukker opløst i 500ml vand tilsættes brygget.

13:30 Alt er sat op og er klar. Den egentlige tapning påbegyndes.

15:30 Færdigt arbejde. 66 øl, der bare venter på at blive klar.

Tirsdag 2004-02-17

En klar flaske kontrolleres og findes i orden. Der er en del bundfald.

Torsdag 2004-02-19

Argh! Kan ikke klare spændingen. En flaske åbnes og drikkes. Der er forbavsende meget kulsyre i brygget. En kraftig citronagtig smagsoplevelse kombineret med kulsyre leder tankerne hen på champagne. Det smager kraftigt. Jeg håber at smagen kommer til at falde lidt til ro igen. Skummet er yderst ustabilt, hvilket
bringer tankerne tilbage til champagne igen.

Lørdag 2004-02-29

Brygget prøves igen, og skummet er blevet mere stabilt (udvikler skummet mon sig under lagringen?). Smagen er ikke ændret ret meget, så den skal forbedres i næste bryg. Brygget er drikbart, smager af øl og har plads til forbedringer.

Fredag 2004-04-09

Brygget testes igen, men det konstateres at den er alt for frugtig i smagen. Efter en del konfereren med Tom ( www.ellebryg.dk ) må jeg konkludere at der nok er tale om problemer med temperaturen. Vi har simpelthen ikke fået temperaturen højt nok op.